Møllebakken og Sallingvej, Hobro

Separatkloakering og renovering af vandledninger på Møllebakken og Sallingvej, Hobro

Mariagerfjord Vand a|s gennemfører i perioden september 2024 til april 2025 separatkloakering og renoverer vandledninger på Møllebakken 42-80, Sallingvej 32-54 samt Himmerlandsvej 2-10.

Mariagerfjord Vand gennemfører separatkloakering, hvor spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Spildevandet ledes til Mariagerfjord renseanlæg i Hadsund og regnvand/drænvand ledes til Mariagerfjord, hvilket er den miljømæssige bedste løsning.

I projektet vender vi afløbsregningen for regnvandet. I dag ledes regnvandet ned til Hobro Midtby, hvor det påvirker det lavtliggende område og medfører risiko for oversvømmelser. Når projektet er gennemført ledes regnvandet uden om byen og via regnvandsbassiner og vandløb direkte til fjorden.

På Møllebakken renoverer vi endvidere vandledninger, både hovedledninger og stik, inkl. Nye vandmålerbrønde, mens det alene på Sallingvej er nødvendigt at renovere anboringer på hovedledningerne, da de er i dårlig kvalitet.

Mariagerfjord kommune afslutter arbejdet med at renovere fortov, således at der fremover på både Møllebakken og Sallingvej alene etableres fortov i den ene side af vejen.

HME A/S, Aars vandt licitationen og er anlægsentreprenør på opgaven.

Samtidig med renovering af vand og kloak, skal der laves nye fjernvarmeledninger til forsyning af de kunder, der ønsker at blive tilsluttet fjernvarme. Dette arbejde udføres i egen entreprise af Hobro Varmeværk, med Vils A/S som entreprenør. Når vand og kloak er færdig i Sallingvej, rykker Hobro Varme ind og gennemfører deres arbejde. 

Separatkloakering og renovering af vandledninger på Møllebakken og Sallingvej, Hobro

 

Mariagerfjord Vand a│s: Jan Laursen,
Telefon 99 52 53 95 eller mail - jll@mfv.dk

Projektering og tilsyn: Niras A/S, Jacob Kiel Thomsen
Telefon 60 26 19 19, eller mail – jth@niras.dk

Mariagerfjord kommune, Park og Vej: Bjarne Andersen
Telefon 21 70 17 35, eller mail – bjaan@mariagerfjord.dk

 

HME Byg og Entreprenør 
Projektleder: Anders Munk Pedersen 
Telefon 40 70 88 04   eller mail – amunk@hme.dk