Vand i kælder

Hvorfor fik jeg vand i kælderen?
Kilde til tekst er www.teknologisk.dk (Ekstern link åbner nyt vindue)
Når det regner kraftigt, bliver kloaksystemet overbelastet, og vandet stiger op over rørene.

Hvis din kælder ligger lavt i forhold til kloaksystemet, er du særlig udsat for at få kloakvand i kælderen, når det regner meget kraftigt. Vand i kælderen kan også skyldes forstoppelse i kloaksystemet under dit hus eller grundvand

Hvad gør jeg, så det ikke sker igen?
Kilde til tekst er www.teknologisk.dk (Ekstern link åbner nyt vindue)
Du skal kontakte en autoriseret kloakmester. Han kan gennemgå dit kloaksystem og vejlede dig om, hvordan problemerne kan løses. Det er også ham, der skal udføre arbejdet.

Kælderoversvømmelser kan normalt forhindres ved at installere enten en pumpe i en pumpebrønd eller et højvandslukke.

Hvad kan ellers være årsag til vand i kælderen
Kilde til tekst er www.teknologisk.dk (Ekstern link åbner nyt vindue)
Hvis vandet i din kælder er klart/rent kan vandet være grundvand eller regnvand, der er sivet ind i din kælder. Vandet kan stamme fra et utæt vandrør, en utæt kældervæg, utæt kældergulv eller utæt tagnedløbsbrønde uden for huset. Det kan også skyldes, at terræn skråner ind mod huset i stedet for væk fra huset. Du bør kontakte en autoriseret kloakmester.

Forsikring
I forbindelse med vand i kælderen, skal du kontakt dit eget forsikringsselskab.

 

Tegning af en kælder der er oversvømmet af vand